blocktop

 

Aktuelt - Ny frø og kornlade 2013

fuld_hr.gif

Det er noget vi har tænkt og regnet på i lang tid nemlig, skal vi bygge lager til vore afgrøder, især når vi kikker p å det gulnede stykke papir af et par dåbsattester. Den endelige beslutning blev truffet, da det viste sig, at vi ikke kunne opnå nogen form for ″lempelige vilkår″ ved oplagring af korn hos et større grovvareselskab i Korsør.

Egentlig godt for os, da vi jo så er aldeles uafhængige og kan sælge vore råvarer, hvor og til hvem vi vil. Det har resulteret i et dejligt hus på små 1000 kvm. bygget efter tegninger af vores værksted / maskinhus. I det følgende vil man kunne se forløbet under byggeriet.

akt29.jpg
Billede 1
akt30.jpg
Billede 2.
akt31.jpg
Billede 3.

Billede 1.:
D. 30.4.2013.Her er entreprenøren gået i gang med afrømning af overjord som lå under den gamle kostald. Her skal tørreriet placeres mellem Herskabsstalden og Magasin Øst, som ses under gravearmen.

Billede 2.:
D. 15.5.2013. Så tages første ″spadestik″ til en større og betydningsfuld opgave.

Billede 3.:
D 16.5.2013. Den første beton til fundamentet er ankommet.

akt20.jpg
Billede 4
akt21.jpg
Billede 5.
akt22.jpg
Billede 6.

Billede 4.:
D. 4.6.2013. Spærene er ankommet og opsætningen startet.

Billede 5.:
D. 4.6.2013. Efter en god dags arbejde er alle spær sat. Dansk Stålkonstruktion stod for arbejdet – og det kunne de, virkelig professionelt!

Billede 6.:
D. 18.6.2013. Det er lovpligtigt, at lave forsvarlig brandsikring, men man skulle nærmest tro det modsatte er tilfældet. Her er tømre nemlig i gang med at lave en lysrykning som automatisk kan åbne ved brand sammen med en port. Det er for at forhindre gaseksplosion under slukningsarbejdet.

akt23.jpg
Billede 7
akt24.jpg
Billede 8.
akt25.jpg
Billede 9.

Billede 7.:
D. 19.6.2013. Så starter opsætningen af lysrykningen. Den er bygget i 2 sektioner på gårdspladsen, og samles efter opsætningen.

Billede 8.:
D. 19.6.2013. Efter en times arbejde er ligger lysrykningen hvor den skal og er samlet. Som det ses på billederne er trykelementerne også på plads. Overfladen er knust norsk marmor.

Billede 9.:
D. 24.7.2013. Her er man ved at støbe påslaget, med plads til ca. 36 ton korn, hvor afgrøderne tippes ned i. Det er så stort, at det kan fungere som vognmandssilo, fordi både ved ind- og udlevering skal transportanlægget stå for denne opgave.

akt26.jpg
Billede 10.
akt27.jpg
Billede 11.
akt28.jpg
Billede 12.

Billede 10.:
D. 24.7.2013. Byggeriet er ved at tage form. Tømrerne er ved at sætte trætrempel op, malet i svenskrød.

Billede 11.:
D. 1.8.2013. Her støbes bund, hvor der senere skal lægges kørefast tørregulv. Et arbejde som kræver nogen nøjagtighed, for at sikre korrekt flow mellem tørresektionerne når gulvet lægges.

Billede 12.:
D. 13.10.2013. Så er råhuset færdigt, solidt og flot, syntes vi. Nu kan Anders og Bjarne gå i gang med at montere transportanlæg og lægge tørregulv. Der er senere plantet pottentil langs facaderne, og ved landmålerstokken til venstre i billedet, skal laves ”noget” med granitsten, og med plads til vores statsautoriserede regnmåler fra DMI. Den er i øvrigt nedlagt.

 

fuld_hr.gif

 

Hvis du ønsker at se billederne i større format så kilk på billederne

tilbage til sidste nyt tilbage til forsiden
blockbot