Hvis du ønsker at se billederne i større format så kilk på billederne

 

Billede. 1. Foto som bygningsmassen så ud sommeren 1995.

Når bygningerne på Kruusesminde får så stor en andel på vores hjemmeside, er fordi det er dem der suverænt har krævet den største indsats, både i tid og penge

Da vi i 1995 overtog ejendommen, fornærmer jeg vist ingen ved at sige, at alle bygninger var stærkt forfaldne fra kælder til kvist. I den retning var vi ikke i tvivl om, hvad vi overtog. De første 5 år kunne vi ikke rive de ubrugelige bygningssæt ned af skattemæssige grunde. I stedet brugte vi tiden på, at lægge nye tage på magasinbygningerne (2), erstatte nogle grimme trævinduer med jernvinduer, som passede til bygningstid og stil. Den ene magasinbygning havde et elendigt trætrimpel, som i stedet blev muret.

Billede. 2. Magasinbygningerne til højre, markeret med hvid pil.

Vejene på ejendommen var faktisk kun spor ved overtagelsen. I den nævnte 5-årige periode nåede vi også at få dem solidt reparerede, idet vi havde fået nogle tusinde kubikmeter vejmatrialer af A/S Storebælt.

Sommeren 1999 lagde vi nyt tag på hejseladen (3). For de uindviede hedder den sådan, fordi der i kippen var et hejseværk til at løfte hele læs med neg. På nogle godser var disse hejseværker el-drevne. De var placeret i den ene ende af bygningen, højt oppe og trak lossebommen op/ned og frem/tilbage i bygningen ved hjælp taljer og wirer, betjent af en medarbejder, ofte smeden. Han havde jo forstand på mekanik. På Kruusesminde var hejseværket mekanisk d.v.s. der sad en mand i en kasse også oppe under kippen og betjente hejseværket med håndkraft!

Billede. 3. Hejseladen til venstre, markeret med hvid pil.

Den bærende konstruktion i en hejselade er bygget specielt og kraftigt, således at hejseværket frit kan passere gennem bygningen. Vi syntes derfor den var værd at gemme på. Vi havde sommeren før fået skåret 6 km. brædder til ny beklædning af bygningen. Få dage før den 3. december 1999, stod bygningen færdigt med nyt tag. Som bekendt havde vi den dag og efterfølgende nat den værste storm i nyere tid. Næste morgen så den ud som vist på billederne(4-5-6).

Billede. 4.

Billede. 5.

Billede. 6.

Det er klart, at et sådant syn sætter gang i alt hvad man kan gøre sig af tanker. Der gik nogle dage med at få styr på, hvad gør vi nu, og hvordan. Enden på det hele blev nogle helt nye tanker om, hvordan hele bygningsmassen skulle se ud på sigt.

Billede. 7. Den gamle svinestald

Billede. 7 A. Den gamle smedie

Første fase efter oprydningen var, i år 2000, at fjerne den gamle svinestald /smedie (7-7A), og der bygge et maskinhus med værksted (8-9). Hvor er vi blevet glade for det. Værksted med gulvvarme er altså ikke luksus, og her repareres og fabrikeres alt, næsten.

Billede. 8. Det nye maskinhus under opførelse.

Billede. 9. Nyt maskinhus færdigt.

Det efterår gik vi også i gang med at lave en kombineret folkestue og jagtlejlighed i det tidligere centrifugerum i Mejeribygningen (se tegning herunder).

Billede. 10. Oversigtskort af Mejeribygningen

Gulvet der blev rigtigt godt isoleret, idet der var 2 trin ned i rummet (11), så med en lille meter leca, fik vi reduceret lofthøjden til ca. 2,5 m

Billede. 11. Renovering af Mejeribygningen

På Kruusesminde har der ligesom andre større gårde været eget gårdmejeri(10). Som det ses på tegningen har man haft egen dampmaskine, så man har kunnet behandle mælken til både smør og ost. I forbindelse med mejeriet var der også værelser til medarbejderne. I borgestuen spiste ″folkene″ på gården. Fra gavlen i syd, til venstre, og til skillevæggen ved den store skorsten, har der i nyere tid været lejlighed til skytten. Fremover kaldes den selvfølgelig Skytteboligen. Den var upraktisk indrettet, så i 2002 blev den gennemgribende renoveret. Hermed menes også nye installationer af vand, varme, el, afløb og isolering. Det gælder i øvrigt også de andre boliger som er sat i stand.

 

 

Billede. 12. Pillersborg før ombygning

Billede. 13. Pillersborg efter ombygning

Vi nåede også det år at lægge nyt tag på Pillersborg. (12 og 13), og da Den gl. Hestestald (14) gav harmoni i bygningskomplekset valgte vi, at gøre en ekstra indsats for at bevare den. Det blev til 5 dejlige dobbeltgarager.

 

Billede. 14. Den gl. Hestestald

 

Billede. 14a. Gartnerhuset.

Huset har aldrig været beboet. Det kan vi se, da skorstenen ikke er sort (piben er taget ned). Gartneren må have boet et andet sted. Det har i stedet været brugt som påfuglehus og fasanopdræt. Vi holder det vedlige, fordi vi syntes det pynter som ”indgangsportal”.

 

Læs vidre i spalte to

 

tilbage til forsiden

År 2003 blev der lavet en lejlighed mere i Mejeribygningens midterste del på 167 kvm. Fælles for Skytteboligen og Mejerilejligheden er, at de er i forskudt plan, således at stuerne ligger et par trin højere end køkken/alrum. En god detalje. Endelig blev Mejeribygningen, Herskabsstalden (15) og Den gamle Hestestald sandblæst og finpudset i gråt. Den tidligere ejer havde i god tro malet bygningerne med rød plastikmaling, hvilket var en katastrofe for bygningerne.

Billede. 15. Herskabsstalden

Den gamle kostald (16-17)med plads til 130 malkekøer, i bindingsværk, 2 stokværk i facaden, 7 stokværk i gavlene, og en stor tagflade er jo flotte bygninger, hvis de er holdt vedlige. Desuden har den været tækket med spån, hvilket må have været flot dengang, men senere er der lagt tjærepap og eternit på. Taget var utæt overalt og havde været det i mange år. Den bærende del var ved at rådne. Der var ikke andre muligheder end at fjerne den. Den ene halvdel blev det i 2004, resten i 2005. Sammen med det gamle svinehus/smedie blev disse bygninger knust til gode vejmatrialer, 2700 kubikmeter blev det til.

Billede. 16. Den gamle kostald

Billede. 17. Den gamle kostald

 

 

Da Tanternes Hus (18) blev fraflyttet i 2005, bestemte vi også at sætte den skønt beliggende bolig i tip top stand. Det startede 5.-9., og var færdigt 1.-4.-2006.

Billede. 18. Tanternes Hus

Billede. 19. 2x Anders og Kjeld bygger nye garager ved Tanternes hus og Pillersborg. Torben inspecerer arbejdets udførelse. Efterår 2007.

 

Det gamle ishus var gravet ind i en skrænt. Det var 8- kantet og isoleret mellem jord og bræddevæg med en meter rødkløveravner imellem.
Det blev brugt til at opbevare isen som anvendtes i mejeriet i sommerhalvåret. Derfor den solide isolering.
Isen blev helst skåret i ferskvand, mergelgrave og ligende i vinterhalvåret. Senere da mejeridriften ophørte blev huset brugt som frugtkælder.
Huset knustes fuldstændig af et fyrretræ som væltede i december stormen 1999.

Billede. 19a. Ishuset set udefra

Billede. 19b. Orignaltegning af ishuset

 

Lige siden vi købte Kruusesminde, har jeg gået og kikket skævt til hovedbygningen, forstået på den måde, hvad skal vi gøre med det 800 kvm. store hus? Den havde i vores ejertid været lejet ud til den tidligere ejer. Hun valgte at fraflytte huset i efteråret 2006. I den tidligere ejers tid, var der først i 70erne lavet nyt køkken. Ellers var ikke gjort noget af betydning i mindst 60 år. Tegltaget havde ligget siden ca. 1850 og var så tyndslidt, at det regnede igennem. Vinduerne havde ikke set maling i årevis, før vi gav dem en redningsmaling for år tilbage. Ydervæggene var også her malet med emulsionsmaling, så pudset havde løsnet sig, og nærmest hang i malingen. Kort og godt, alt hang i laser. Det billigste havde været at rive huset ned, og bygge et tidsvarende hus. Det var vi gode til. Men nej, det ville fjerne sjælen på ejendommen, og formodentlig værdiforringe den langt mere end en istandsættelse ville koste.

Vi fik drøftet opgaven med vores dygtige revisor, og da vores fantastiske tømrer Kjeld gennem alle årene, sagde utvunget ja til at stå for projektet, tog vi alle nogle enormt dybe indåndinger og gik i gang den 1. juli 2007. Det blev den største opgave af dem alle. Det har ikke været lige sjovt hver dag, hverken for håndværkerne eller os, men resultatet er blevet så godt, at Bevaringsforeningen i det gamle Korsør, har valgt at give en pris for den nænsomme renovering. Jeg vil straks give denne ære videre til alle de fantastisk dygtige håndværkere som har gjort et flot stykke arbejde. Det har været en fornøjelse at opleve, at de alle har været glade for at arbejde sammen om opgaverne, og været interesseret i at få tingene til at skride frem på bedste vis. Mange tak for det!

Vi syntes, at de har gjort det så godt gennem alle årene, da det faktisk er de samme, som har været med helt fra starten, at de fortjener at blive nævnt. Helt specielt må vi nævne Kjeld, tømreren, som på alle måder har gjort det hele muligt. Uden ham havde det ganske enkelt ikke været nemt, at få lavet alt det ovennævnte. På nær et enkelt sted, har han været arkitekten bag alt, hvad vi har istandsat. Hans enestående evne til at tilrettelægge arbejdsgangene, og finde fornuftige løsninger på alt indenfor faget, har været af uvurderlig betydning.

De andre dejlige håndværkere har været: Snedker Lars Dan Hansen, Tranderup. Murer Jørgen Lauridsen, Svendstrup. Vvs smed Lars, fa. Henrik Jensen, Halseby. Elektriker Henning Lindemose, fa. Vemmelev El. Malere Inger og Katrine, fa. Henning Clausen, Høng. Blikkenslager Henning Chr. Hansen, Korsør. Endelig lige så vigtigt, vores egne herlige medarbejdere Anders og Torben, som har taget meget af det sure slid.

 

Det ses på billedet (18), at der er bygget 3 fag til huset til højre og den gamle hovedgang til venstre for den nuværende. Over vinduerne 4-5 fra venstre er der et felt, hvor der står: 18 Kruuse 47. Det ses at tilbygningen og den gamle indgang er lysere.

Billede. 18. Hovedbygningen efter at det gamle puds er fjernet

Billede. 19. Hovedbygningens gamle tegltag fjernes

Kelds lærling Anders lægger tegl (20). Vi har fravalgt vingetegl, da dem der fremstilles i dag er så porøse at vand trænger igennem. Samtidig gør det at alger gror alt for let på disse tegl. I stedet er valgt engoberet falstegl, som er keramisk brændt i formen og meget formstabil.

Billede. 20. Der bliver lagt nyt tegltag på Hovedbygningen

Her er Jørgen Lauridsen i gang med at pudse hovedbygningen (21). Det gøres med hydralisk kalkmørtel for at kunne arbejde sammen med den oprindelige mørtel brugt til opmuringen. Her som mange andre steder har vi haft glæde af selv at have et godt stillads. På billedet ses også det nye betonfundament til terassen.

Billede. 21. Hovedbygningen får nyt pudslag

Her bliver underdelen af terrassen fjernet (22). Kjeld har understøttet overbygningen, så fundamenterne kunne fjernes. Det viste sig at gulv og bjælker i den oprindelige konstruktion var rådnet op, så de blev også skiftet.

Billede. 22. Renovering af terassen

Billede. 23. Det færdige resultat efter ombyning af terrassen

Den gamle hovedtrappe (24) var i så dårlig forfatning, at den måtte skiftes. Det var et større arbejde at finde granitsten til rimlig pris. Efter megen søgen fandt vi Halmstad granitsten i København til en rimelig pris. Resultatet får hovedbygningen til at fremtræde endnu mere harmonisk.

Billede. 24. Den gamle hovedtrappe fjernes

 

Læs vidre i spalte tre

Billede. 25. Den nye hovedtrappe

For at sikre at der ikke på et senere tidspunkt skulle opstå fugtproblemer i kælderen, valgte vi at lægge omfangsdræn omkring hele hovedbygningen.

Billede. 26. Anders lægger omfangsdræn ved hovedbygningen

Her er vi igang med at fjerne skillerum og beklædning på 1.sal (27). Teglene er fjernet, så det var let at smide affaldet ud i en vogn.

Billede. 27. Nedrivning af skillerum 1.sal

Billede. 28. Kjeld og lærlingen Anders er godt igang på renovering af 1.sal

Billede. 29. Det færdige resultat efter ombygning af 1.sal

Anders igang i spisestuen (30). Gulvet var så ormædt, at det var nødvendigt at lægge et nyt. Det efter vores menig upassende palævindue i gavlen er udskiftet.

Billede. 30. Renovering af spisestuen

Kjeld og Torben er færdige med at lægge et pragtfuldt Dinesen gulv (31). Det er douglas planker. Gulvet blev luddet og vasket 6 gange med sæbevand inden brug.

Billede. 31. Det nye gulv i spisestuen bliver lagt

Billede. 32. Spisestuen efter endt ombygning

Her et billede fra køkkenet (33). Det viser også bag ved de gule pakker, at der er bindingsværk idendørs. Det er der flere steder i huset, fra kælder til loftetage. Hvorfor når husert ellers er bygget helt i mursten? Vi ved det ikke.

Billede. 33. Torben igang med ombygning af køkkenet

Billede. 34. Køkkenet efter ombygningen

I badeværelset i stueetagen (35) var gulvet med ler-indskud, datidens isolering og brandsikring. Her er lagt varmeslanger ovenpå isoleringen. Udsparringen i hjørnet til venstre er til elevatoren i kælderen.

Billede. 35. Der er gulvvarme i hele badeværelset

Billede. 36. Badeværelset efter ombygningen

Ved renoveringen af hovedbygningen, har vi bibeholdt det i original stil som da Kruuses fik bygget det. Der var visse ting som ikke stod til at redde, men her har vi fået lavet noget nyt magen til det originale, Billederne 37-40 viser nogle af detaljerne.

Billede. 37. Hallen ved hovedindgangen

Her en detalje som har givet lidt arbejde (38). Som det ses, er dørrosetterne i messing, og dørgrebene i horn. Oprindelig er de sat på inden maling af dørene, kunne vi konstatere.

Da der var 56 sæt, var det ikke lige noget man sad og gjorde rent en formiddag. Vi fandt en gørtler i Roskilde (dem er der kun 3 af i Danmark), som rensede dem. Derefter gav vi dem en gang lak for at slippe for at pudse dem. Det var også en større opgave, at finde de gammeldags kærvskruer til at montere dem med, samt udbedre slid i dørgrebene.

Billede. 38. Dørrosætter

Også her har det krævet lidt ekstra med et nyt vindue (39) for at få det til at ligne de eksisterende. Der er først savet lidt af en ny indfatning. Derefter har vores snedker med nogle gamle fræserjern, som heldigvis passede, lavet 2 nye lister som så er limet på indfatningerne.

På den tid, da huset blev bygget, har der været mange forskellige udformninger af bl. a. fodpaneler og dørindfatninger, da den type matrialer ofte blev fremstillet af lokale håndværkere.

Billede. 39. indfatninger ved vinduer

Billede. 40. Her vores lille daglige "hule".

Torben graver (41) ud til afløb og gulvvarme i det gamle køkken i kælderen. Kjeld ligger nederst til venstre i færd med at grave sig igennem ca. 70cm kampestensgrund.

Billede. 41. I fuld gang med kælder køkkenet

Billede. 42. Køkkenet i kælderen efter renoveringen

Billede. 43. Redskabshuset hvor Den gamle Skyttebolig lå