Egentligt skovbrug er der ikke tale om på Kruusesminde. Skoven består af spredte småparceller, større remisser og have. En del er fredsskov som mest er løvskov, bestående af bøg og eg. Flotte kvaliteter af gavntræ, vil aldrig kunne opnås. Dertil er skoven for lille til at skabe et ordentligt skovklima. I det omfang vi kan afse tid, plejer vi skoven om vinteren, og har også fået tid til at lave små nye plantninger.

Visionen for skoven er så vidt muligt, at skabe varierede bevoksninger, gerne med mere eller mindre eksotiske arter for at skabe et parklignende skovbillede. Især omkring gårdkomplekset. Senest er der i en gammel frugtplantage i nærheden af haven plantet 0,5 ha med arterne Blågran, omorika, chryptomeria, weicheltræ, robinie og thuja. Efterår 2009 er der renafdrevet og kulturforberedt 0,5 ha for plantning af nobilis, ædelcypres og muligvis en eksotisk løvtræart, måske tarmvridrøn.

Udenfor skoven, i det åbne land, gør vi en dyd ud af, at plante hjemmehørende arter. Vi har så mange dejlige arter af træer og buske, som er hjemmehørende, og er til stor nytte for faunaen. Det ikke er nødvendigt med fremmede arter. Hedeselskabet var tidligere, efter vores mening, en stor synder i den retning ved plantning for de forskellige læplantningslaug rundt omkring i landet. Det er heldigvis blevet væsentlig bedre i de senere år.

Vi har desværre et af de dårlige læhegn. Den røde tråd for alle plantninger er, at de skal være vildtvenlige, i form af fødeemner, skjulested, yngleområde, nattesæde m. m.

Billedet her til venstre. En del af det gamle gartneri som her, har været frugthave. Efterfølgende blev der plantet rødgran. De væltede under flere storme og groede til i brombær, hyld og andet uønsket opvækst. Vi fik det ryddet og har nu lavet det om til, hvad vi kalder Forhaven.

Der er så plantet 6 parceller. Forrest til venstre blågran, til venstre omorika. I midten til venstre chryptomeria, til højre Weicheltræ, bagerst til venstre skimtes robinie, til højre som ikke ses står thuja. Imellem er der brede græsgange

Yderst til højre er læbælte bestående af snebær, dunet gedeblad, benved, kvalkved og blærespirea.

Efter stormen Bodil må tte vi rydde op i nogle væltede grandis (graner). Senere fik vi ind i mellem tid til at rydde arealet for rodkager, jævnet det af og få det ukrudtsbekæmpet, et omkostningsfuldt arbejde.

Endelig kom det til at se ud som her, Anders er i gang med at plante nobilis i de yderste 6 rækker mod de etablerede træer. I midten blev plantet normanngran, Jiffy 2/0. Jiffy er frø sået i en spagnumblok, omspundet af let opløseligt gasebind med en diameter på 6 cm. De er 2 år og plantes direkte gennem et rør, som passer til diameteren til blokken. Det er en nem og hurtig etableringsmå de og planten er meget hurtig i vækst, forudsat at det holdes helt rent de første år efter plantningen.

Billedet her til venstre. Vi lever i en dynamisk verden. For et 2-3 siden gik det nogenlunde med at få selvskovere til at tage sig af tyndinger i skoven.

Nu er det for vores vedkommende nødvendigt selv at skove hvor det er nødvendigt, køre det ud i bunker, lade det ligge en sommer for at tørre og det efterfølgende forår få lavet flis af det

Det hænger ikke, for os sammen økonomisk, men vi får gjort det nødvendige arbejde i skoven på sigt.

Det er ikke det store bidrag vores meget beskedne skov giver til bedriften. I forsøg på, at gøre det bare lidt bedre, har vi fået nogle få meget store ege skåret op. De havde en brysthøjdediameter på ca. 1,2 m. Omkostningen hertil er ca. en planke pr. kævle. Skulle råtræet sælges ved fast vej, ville prisen vel være ca. 2000,- kr/kbm. En tørret planke af jævnt god kvalitet, har jeg set til en pris på ca. det tidobbelte.

Hos os kan mindre gøre det, så vi besluttede at lave et primitivt ”shelder”, bestående af reglar og en presenning. Plankerne blev sat på vandrette paller, og får ″bolig″ her ca. 3 år. Hjælpere til projektet var 2 børnebørn, Daniel og Adam, hvor der blev snakket skovbrug og natur, nyttig læring for dem og til fornøjelse for den gamle skovdyrker.