Hvis du ønsker at se billederne i større format så kilk på billederne
Vi holder en gang om året en klapjagt for vores gæster. Jagtdagen indledes altid med en parole, hvor deltagerne informeres om forsigtighedsregler under jagten, hvilke vildtarter der må nedlægges, hvornår der må skydes og dagens forløb.
Jagtens gudinde hedder som bekendt Diana. Hun står smukt og smilende hos os.
tilbage til oversigtHundenes arbejde er det vigtigste på en jagt. For det første er de med til drive vildtet frem mod skyttekæden, men endnu vigtigere er det, at de apporterer nedlagt vildt (bringer det til hundeføreren). Jagt uden veldresseret hund er i øvrigt ulovlig.
Der ses frem til næste såt. En såt er et af de jagtstykker der drives jagt på i løbet af dagen.
Jagtlederen sætter en deltager af på post. Det vil sige, hvor han skal stå i forhold til såten, som drives af.
Tre generationer på jagt.
Skytten blæser såten af, hvilket betyder at jægerne åbner bøssen, tager patronerne ud og samles for at gå til næste såt.
Skytten og jagtlederen drøfter forløbet af næste såt. God planlægning, hvor blandt andet terrænkendskab, vindretning og tidspunkt på dagen er vigtige forudsætninger for en vellykket dag.
Jagten afsluttes hos os altid med en vildtparade. Med blottede hoveder, for at vise det nedlagte vildt respekt, afslutter jagtlederen dagen med at takke skytten, hundeførerne og de øvrige deltagere for deltagelse i dagens jagt.