Fuglearter
Kruusesminde har et rigt dyreliv, herunder også et varieret fugleliv. Her er et lille udsnit af de fuglearter der holder til på Kruusesminde. Du kan træffe dem hvis du går en tur på den afmærkede sti
Stor præstekrave (Charádrius hiaticula) er en 18-20 cm lang, kort-benet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave, og den er den eneste af prætekraverne, der har orange næb og fødder. Den har en sort spids på enden af næbet. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark, der er cirka 2.000 par i Danmark, hvilket gør den til den talrigeste art af præstekraver i landet. I august-september trækker de til Spanien for overvintring.
Stor præstekrave ser vi tit på stranden, hvor de, når de søger fødede, bevæger sig på en helt bestemt måde. De løber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, løber et lille stykke igen og så videre. Den spiser de insekter, krebsdyr, børsteorme og snegle, den kan nå med sit næb. Reden ligger i en fordybning i sandet, med småsten eller strandskaller i bunden. 4 gråligtbrune æg lægges i maj og begge køn skiftes til at ruge på dem.
Den almindelige ryle (Calidris alpina) er en lille sneppefugl. Den når en længde på 16-20 cm. Fugle, der yngler i det nordlige Europa og Asien, overvintrer i Afrika og det sydøstlige Asien. De ryler, der yngler i Alaska og arktisk Canada, overvintrer ved Nordamerikas kyster. I Danmark er rylen en fåtallig ynglefugl, men en meget almindelig trækgæst.
Der findes fire underarter:
- Calidris alpina alpina
- Calidris alpina arctica
- Calidris alpina pacifica
- Calidris alpina schinzii
tilbage til natur
Klyden (Recurvirostra avosetta) er 43 cm lang fra næb til hale. Med det opadkrummede næb "skummer" den havets overflade for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger. Den yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er på nordgrænsen af klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, og den har svømmehud mellem tæerne.
Klyderne slutter sig sammen og mobber måger og krager, hvis disse kommer for tæt på rederne. Krager og måger kan sagtens finde på at snuppe en lille klydeunge eller et klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det, men klyderne har tit held til jage æggetyvene væk. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede er at lade, som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyret opmærksomhed væk fra reden.
Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store, fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og videre til Vestafrika. I løbet af september og i starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle.
Den Almindelig mudderklire Actitis hypoleucos er en lille klire på størrelse med almindelig ryle. Oversiden er brun og undersiden hvid. Mudderkliren er som noget specielt for vadefugle i stand til at svømme og dykke under vandet. Mudderkliren yngler talrigt i Skandinavien, Skotland, de baltiske lande og Rusland og desuden spredt i resten af Europa.
Mudderkliren lever af hvirvelløse dyr, hovedsageligt voksne insekter, som den fanger mellem sten på jorden, i lav vegetation eller i tang på strandbredden.
Strandhjejlen (Pluvialis squatarola) minder om hjejlen, men er større og har et kraftigere næb. Den ser også lysere grålig ud og flyver den op kan man se de sorte armhuler. Føden består af insekter og snegle. Strandhjejler bliver 27-30 cm lange. Hunnen lægger 4 æg per kuld
I Danmark er strandhjejlen en ret almindelig trækgæst og en fåtallig vinter- og sommergæst langs vores kyster. Den ses ofte på sandende vadeflader, hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Større antal strandhjejler ses kun få steder i landet, særligt i Vadehavet, hvor der gerne opholder sig 2.000 - 4.000 fugle i træktiden. Der overvintrer omkring 200.000 strandhjejler i Vesteuropa, Middelhavsområdet og i Vestafrika.
Strandhjejlen lever af insekter, muslinger og snegle. Fuglene kan være meget territoriale på vadefladerne på deres overvintringslokaliteter. Ringmærkningsundersøgelser har vist, at nogle fugle vender tilbage til det samme vinterterritorium år efter år.
Rødben (Tringa totanus) er en vadefugl. Den har et dobbelt eller tredobbelt skrig. Den er cirka 28 cm høj, og den yngler i størstedelen af Europa og Asien nord forHimalaya.
Den holder mest til på stranden og på strandenge, hvor den spiser små krebsdyr, mudderædere og småfisk, men man kan også godt møde den inde i landet ved fugtige enge, Søer og moser.
Rødbenen har et langt næb, så den kan nå ned til de krebsdyr, der er nede under sandets overflade.
Den Store kobbersneppe (Limosa limosa)) er en sneppefugl. Den når en længde på 40-44 cm. I Danmark er den store kobbersneppe en fåtallig ynglefugl i Hanherred, Vestjylland, Sønderjylland og Sydlolland, ellers kan den forekomme i resten af landet i mindre antal og spredt forekomst.
Den store kobbersneppe har sin sommerperiode i Danmark fra midten af april og forlader igen landet i begyndelsen af oktober. Den tager undervejs for at være vinteren over i opholdssteder omkring Middelhavslandende, Nordafrika og Indien.
Primær føde består af insekter, larver, orme og krebsdyr.
Den yngler på store enge, hvor den bygger reden i højt græs. I begyndelsen af maj lægger den 4 store olivengrønne eller brunlige æg med sorte pletter.
