Kruusesminde - Historien
Forfatter
Helge Torm: "Kruusesminde - nyt om gårdens ældre bygningshistorie". I årbog for historie og samfund for Sorø Amt. 2008, bind 95. Ringsted, 2008, side 41 - 52.
1. Indledning
Som så ofte, når der pilles ved en ældre bygning, dukkede der interessante ting frem, da Bjarne Hansen, ejeren af Kruusesminde, tidligt i år (2008) gik i gang med at sætte den gamle hovedbygning i stand. Den gamle puds blev banket af, og frem dukkede tegn og gerninger og andre spor i murværkrt, som dels bekræfter opførelstidspunktet og dels bærer vidensbyrd om bygningsmæsige ændringer som ikke tidligere er blevet registreret, således at der kan føjes nyt til vores viden om denne bygnings historie i de første år.
Kruusesmindes ejerhistorie er omtalt flere steder i nlokallitteraturen, men da ejendommens bygningshistorie i det hele taget ikke er blevet skrevet til dato, er de nye iagttagelser en god anledning til at granske nærmere i denne side af sagen, dog begrænset til det første årti, hvor det hele begyndte at tage form og udvikle sig.
For ikke-kendere af Kruusesminde skal det til en begyndelse oplyses, at der er tale om en større landejendom eller avlsgård på Halsskov, hvor den har ligget siden 1840′erne som et betydningsfuldt element i kulturlandskabet, gemt lidt af vejen, men dog synlig for alle, der med toget passerer strækningen Korsør Station - Storebæltstunellen, for her - lige vest for stationen og på den nordlige side af jernbanen - kan den opmæksomme passager i forbifarten få et glimt af det smukke sted.
2. Den historiske baggrund
Her skal vi ikke suse forbi, men tværtimod dvæle lidt ved lokaliteten for at få den historiske baggrund fo "Kruusesminde".
Halskov, som lokalitetens navn blev bogstaveret indtil midten af 1900 - tallet, var en halvø, som i århundreder lå hen dels som et naturområde med en enkelt, stor sø (Lejsø) og moser, dels som græsningsarealer, betegnet under et som Halsskov Overdrev, som både avlsbrugere i Korsør by, godset Tårnborg og bønder i Svenstrup oprindeligt havde rettighederne til i fællesskab, men hvis vestlige del fra 1759 alene blev tillagt Korsør - borgerne.
3. Halsskov tyndt beboet
Derfor var området i særdeles lang tid meget tyndt beboet. Man kan gøre situationen op, som det blev gjort i 1837, da man foretog en opremsning af de bygninger, der lå i Korsør bys distrikt der på dette tidspunkt, og som var brandforsikrede.
"Paa Halsskov norden for byen" noterede man kun to bygninger: "Færgehuset" og "Hyrdehuset". Her boede henholdsvis færgemanden, der fragtede personer, dyr og gods over farvandet mellem Halsskov og anløbsbroen ved Korsør Fæstning, og byens hyrde, der passede på det græssende kvæg.
Af folketællingen for 1845 fremgår det imidlertid, at foreholdene havde ændret og relativt markant, ider der udover færgemanden nu også er en fyrmand, der passede indsejlingsfyrene (men der er ikke længere en byhyrde!) anføres 10 nye husstande, og dermed indikeres et tilsvarende antal nye huse.
4. Udskiftningen 1840/43 - 45
Hvad der afspejler sig her, er de første virkninger af, at Korsør bys overdrev blev udskiftet så at sige internt i perioden 1843-45. Jordlodderne blev nummererede, men foreløbig ikke sat i matrikel. Ved denne udskiftning fik Korsørs grundejere rådighed over 1/3 af arealerne, mens de gamle indehavere (i visse tilfælde lig med grundejerne) af græsningsretten fik halvdelen til deling.
Nogle fik altså en dobbeltparcel, men generalt fremkom ved udskiftningen en masse mindre parceller, hvad nogle ejere ikke kunne finde ud af at drage fordel af, men som på den anden side gav velstående gode investeringer igennem opkøb.
En af disse var storkøbmanden og skibsrederen Jørgen Kruuse (1792 - 1877), og han var tillige den driftigste af dem - også i denne sag. Nu skulle Halsskov - jordene under plov!
4. Jørgen Kruuses opkøb af jord til anlæggelse af Kruusesminde
Allerede fra 1843, da udparcelleringen blev påbegyndt, foretog Kruuse det ene jordopkøb efter det andet.
Fig. 1. Portræt af Jørgen Kruuse (1792 - 1877) med hans egen autograf. Ældre affotografering af trykt billede. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.
Dette bærer Korsør bys pantebog for denne periode tydeligt præg af! Det er ikke stedet her at nævne alle hans opkøb, transaktioner o.s.v. , men med henblik på tilblivelsen af "Kruusesminde" er det selvfølgelig relevant at nævne, at denne ejendom blev til ved en sammenlægning af flg. lodder på Halsskov: nr. 1, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 14, 15 og 21, eller i alt ca. 180 tdr. land. (se figur 2)
Formålet med denne store jordsamling var dannelsen af en avlsgård. Det havde Kruuse så vist ikke prøvet før, selv om han som købmand på den tid også brflitte sig med sådan noget som avlsbrug, men det var kun i det små. For en mand som Kruuse var den ny udvikling på Halsskov imidlertid en udfordring, man ikke kunne lade gå hen upåagtet.
5. Halsskov udbygges
I 1847, da der på ny blev foretaget taksering til brandforsikring på Halsskov, var der betydeligt flere huse end bare få år før.
Gammelkendte huse er Færgehuset, der beboedes af forpagter Herdahl og Gunder Kruuses enke, og Hyrdehuset, nu uden beboer. Nye bygninger i den brandforsikringshistoriske sammenhæng her, men ikke i virkeligheden, er huset på Lygtebanken og indsejlingsfyrene samt Revhuset, alle af ældre dato og tilhørende Generalpostdirektoratet. Men herudover optegnedes flere nye rjendomme, især mindre huse, på i alt 22 stk. Jo der var kommet gang i bosætningen på Halsskov.
6. Kruusesmindes opførelse
Den mest spektakulære af de nye ejendomme var den, der tilhørte "Kjøbmand, Skibsrheder J. Kruuse". Han havde indledt byggeriet af en gård, der måske kan betegnes som proprietærgård. Det var i al fald et imponerende og omfattende kompleks, bestående på taksationstidspunktet af tilsammen 6 bygninger.
Opremsningen af dem begynder atypisk med nogle udlænger, opført under litra a - e, førend et "Vaaningshus" får lov at figurere under litra f.
Denne ny hovedbygning som vel at mærke måske ikke var helt færdig endnu, vurderedes til 4.530 rigsdaler (rd), hvilket beløb pr. 1. april 1852 blev forhøjet til 5.250 rd, en regulering der næppe skal ses som en følge af færdiggørelsen, men snarere er foranlediget af en generel nyvurdering på grund af nye bygninger opført i 1852, jfr. nedenfor.
Da denne den ældste kilde til Kruusesmindes bygningshistorie, er en brandforsikringsprotokol, som alene har til formål at bogføre taksationsamsættelserne, gives der desværre ikke yderligere oplysninger om hverken hovedbygningen eller de øvrige bygninger. Dem ville vi kunne få fra brandtaksationsprotokollen for 1847 - 57, men denne er tilsyneladende ikke bevaret, i det mindste findes den ikke på Landsarkivet, hvor den burde være.
Hældet er dog med os i denne sag, idet de mere eller mindre samme oplysninger, som kan hentes i igennem en beskrivelse i en brandtaksation, er nedfældet i skøde - og panteprotokollen fra samme tid i forbindelse med afskrift af en meget fyldig - og på mange måder spændende - forpagtningskontrakt.
Fig. 2. Ufsnit af "Kort over Korsør Kjøbstads Jorder 1858". Den ny ejendom "Kruusesminde" er her aftegnet med alle de daværende bygninger. Endvidre ses bl.a. tydeligt grænsen til Tårnborg sogn. Gengivet efter eksemplar i Gyrit Kaabers eje.
7. Den første nøjere beskrivelse af Kruusesminde
I kontrakten er opremset alle de bygninger, som var bygget på det pågældende tidspunkt, februar 1848, og som - helt eller delvist - enten overdroges forpagteren eller var forbeholdt ejeren. I forhold til året før var der kommet et par småbygninger mere.
Fortegnelsen er som følger i en lidt fri gengivelse:
- Den nodre længe: 4 fag, indrettet til rullestue, pakkammer, karlekammer og foderlo.
- Den vestre længe: 18 fag til kostald og rygterkammer, indrettet til 64 høveder med krybber efter holstensk brug og brolagt. Dertil kom 2 fag til tørvehus. Over disse 20 fag er stænge til hø, med fastsømmede brædder. Endvidre er der en bygning på 10 fag grundmur til mejeri og 2 kamre samt 2 små kældere.
- Den øtre længe: 21 fag, indrettet til lade, med tærskegang helt igennem og beklædt med brædder op til løsholtet.
- Den sydlige længe er 30 alen lang med 16 alens bjælker, grundmuret og 2 etager højt, men hvoraf "forpagteren kuns har Brugen af den underste Etage, som er indrettet til 4 Værelser, Borgestue, Kjøkken og Spisekammer, med 4 Vindovne og 1 Bilæggerovn."
- Et grundmuret hus på 7 fag, nord for gården, indrettet til 4 svinebåse med bræddeskillerum og truge, samt en med plankeværk indhegnet svinegård med fire afdelinger. Resten af dette hus er indrettet til gang, tørvehus, hønsehus og andehus.
- Et grundmuret hus: Indrettet 5 fag til vognremise og 2 fag til hestestald og kammer, og hvoraf forpagteren benytter vognremisen.
- Her omtales "et grundmuret Locum, hvoraf det halve er overleveret Forpagteren"!
Teksten i kontrakten fortsætter "Samtlige Bygninger ere overleverede Forpagteren i god og forsvarlig Stand, med complet Beslag samt Oliemaling paa Porte, Dőre og Vinduer." Og alle bygninger "ere af ny og forsvarlig god stand."
Blandt de til forpagteren overleverede ting nævnes til sidst noget så mærkværdigt som "et transportabelt Hydehuus paa 4 Hjul, som af ham bliver at vedligeholde og tilsvare".
Det nævnes ikke i fortegnelsen, hvad de ikke - grundmurede bygninger var opført af, men iflg. de senere brandtaksationer var de alle af ege - bindingsværk. Både på disse og alle de mindre grundmurede bygninger var der oplagt stråtag. Kun stuehuset stod med tegltag.
Stuehuset udmærker sig også ved at være på 2 etager, og det kan undre, når man betragter bygningen fra gårdsiden, hvor kælderen er halvhøj, men det må medgives, at set fra havesiden fremtræder bygningen nærmest i to etager, idet den følger det mod syd faldende terræn, således at den underste etage her kan betragtes som en fuld etage, hvor forvalteren da havde sin bolig.
Fig. 3. Kruusesminde set fra havesiden. Fotografi v/fotograf Chr. P Sørensen, Rolighedsvej, Halsskov. Optaget i 1890′erne, måske det ældst bevarede fotografi af bygningen. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.
På denne måde er der en tankevækkende lighed mellem Kruuses hovedbygning og den ca 50 år ældre hovedbygning til Tårnborg, blot med den forskel, at på Tårnborg er det hovedfacaden, der fremtræder i to etager og havefacaden i blot en.
Med det halvvalmede og fint opskalkede tag, de regelmæssigt anbragte dannebrogsvinduer og de kalkede mure var og er "Kruusesminde" et fornemt eksempel på dansk empire - byggeri i dets sidste periode, inden nye stilretninger vandt frem.
En af de vigtige oplysninger i kontrakten er, at hovedhuset måler 30 alen i længden, d.v.s. ca. 19 m, men i dag har det en længde på 26 m., altså er huset blevet forlænget med 7 m, men hvornår og af hvem? Jeg vender tilbage til disse spørgsmål lidt senere. Bjælkernes længde på 16 alen = ca. 10 m stemmer ganske godt overens med, at den samlede dybde på huset i dag er på 10,5 m.
Det var da en pæn, stor gård, der havde rejst sig her i 1847 og lidt ind i 1848, men ikke stor nok, viste det sig ret hurtigt. Inden vi ser på udvidelserne, der kom i 1852 og de følgende år, skal vi dog lige sætte focus på, hvordan Kruuse greb driften af den ny gård an.
Læs vidre i spalte to
Forsættelse fra spalte et af
8. Rasmus Langkilde den første forpagter
I marts 1848, da byggearbejderne som så var overståede, oprettede Kruuse som nævnt en kontrakt med R. Langkilde om forpagtning af den ny gård. Kontrakten der blev tinglyst i juli samme år havde følgende overskrift:
"Forpagtnings - Contract, oprettet imellem Ejeren ti Gaarden Kruusesminde paa Korsør Halskov Skibsrheder Jørgen Knudsen og Forpagteren R. Langkilde, som overlades samme Forpagtning paa 10 Aar, regnrt fra 1. Mai 1848 til 1. ste Mai 1858." Derefter følger 17 "Poster", hvor vi her kun skal fremhæve følgende.
Iflg. post 1 heder det:
"Forpagteren, som tilligemed Familie er forpligtet til at boe paa Gaarden, overlades til Afbenyttelse i Forpagtningstiden samtlige Gaardens Bygninger, med Undtagelse af den øverste Etage i Stuehuset og 3 Fag af Vognremisen til Stald og Foderloe for 2 Heste, samt Loftet over Vognremisen, hvilke Leiligheder Ejeren forbeholder sig til fri og uhindret Afbenyttelse for sig og Huusgesinde, ligesom ogsaa fælleds Afbenyttelse af de ved Gaarden værende Vandsteder samt et lile Hønsehuus i Enden af Mcicribygningen."
Fig. 4. Forvalter Langkildes indgang - sådankan man vist roligt betegne denne pæne dobbeltdør, der stadigsidder i hovedbygningens østgavl. Langkilde kunne disponere over stue/kælderetagen, mens overetagen var forbeholdt ejeren, skibsreder Jørgen Kruuse, der vel har brugt den om sommeren. Fot. Helge Torm d. 16. nov. 2008.
Vedligeholdelse påhvilede forpagteren "med Undtagelse af Stuelængdens udvendige Vedligeholdelse, som besőrges af Eieren."
Det var et omfattende dokument, som tog højde for nærmest alt. Således blev der også udfærdiget en særlig "Fortegnelse over den Besætning og Inventarium som med Bortforpagtningen af Kruusesminde paa Halskov af Eieren Kjøbmand J. Kruuse (er) overleveret til Forpagteren R. Langkilde."
Denne oversigt, hvor bygninger, kreaturer og ting på detaljeret vis bliver remset op, er dateret den 5. Juli 1848 med en tilføjelse om, alt i denne liste "i Dag (er) overleveret undertegnede Forpagter R. Langkilde", og det bemærkes, "at Grunden til at Overleveringe først er sket nu, er Opførelsen og Indretningen af nye Bygninger, hvorom vi har været enige." Endog en "Drivtsplan" indgår i kontrakten - intet er overladt tilfældighederne.
Der er virkelig mange interessante oplysninger i denne kontrakt. Man bemærker sig således, at gården på foranledning af sin ejer fra første færd af bar navnet "Kruuses Minde".
9. Flere bygninger i 1852 - 53
Pr. 1. april 1852 blev der udenfor turnus foretaget en ny forsikringsmæssig vudering af Kruusesminde, et tegn på, at der var sket forandringer, som krævede en sådan justering her og nu.
Et er, at alle bygninger er steget lidt i værdi, men noget andet er den værdiforøgelse, der skyldes enten optagelse af ikke - tidligere forsikrede bygninger eller nye udvidelser. Da vi savner selve brandtaksationerne fra denne opgørelse, kan det være svært at afgøre, hvad der er skyld i hvad.
Dog synes det sikkert, at under tilkomne bygninger hører 1) en tilbygning på 5 fag bindingsværk til østlængen, indrettet som hestegang og forsynet med gangværk til en tærskemaskine og 2) en ludebygning til hesteganghuset på 4 fag bindingsværk til tærskeværk.
Pr. Januar 1853 stod en meget stor bygning færdig. Det var en ny kostald på 24 fag bindingsværk, beliggende i nord med gavlene mod øst og vest.
Baggrunden for denne fornyelse skal vel ses i den omstændighed, at Langkilde sagde sin kontrakt op i 1852, seks år før tid, hvad der også gjaldt driften af mejeriet. Med andre ord: en ny forpagter og mejeribestyrer ville åbenbart øge produktionen.
10. Udvidelser i 1856
Pr. Juli 1856 er østlængen blevet forlænget med 8 fag til nu i alt 29 fag (værdien nu ansat til 4.930 rd. mod 2.100 rd. I 1847), og desuden fik stedet nu sin egen smedje, om end kun på sølle 3 fag bindingsværk, teglhængt og med en "Smedjeskorsten", d.v.s. esse.
Den største udvidelse i denne omgang var dog en forlængelse af den korte nordfløj på 4 fag til i alt 17 fag, en ændring hvis formål var at tilvejebringe en hestestald af passende omfang. Værdien steg fra 990 rd. i 1847 til 2.130 rd. nu.
Endelig er det bemærkeelseværdigt, at stuehuset samtidig er værdisat til hele 7.500 rd. mod 5.259 rd. I 1852, en stigning på næsten 50%.
11. De nye iagttagelser på stuehuset a) tegn på forlængelse
Ved året 1856 stopper jeg undersøgelserne af Kruusesmindes bygningshistorie for i stedet at vende tilbage til spørgsmålet om det udvidede stuehus.
Forlængelsen af stuehuset blev jeg klar over, ikke ad arkivalsk vej, men ved at bruge øjnene. Da jeg en dejlig dag sidst i februar i år så på Kruusesmindes nøgne mure, idet alle kalklag som nævnt i indledningen var fjernet som led i restaueringen af bygningen, opdagede jeg, at der var et skifte i murværket i langsiderne, som helt klart tydede på en forlængelse mod vest med tre fag vinduer (se fig. 5). De efterfølgende arkivalske undersøgelser har heldigvis godtgjort, at mine øjne ikke har bedraget mig!
Fig. 5. Udsnit af havefacaden til Kruusesminde hovefbygning. Efter fjernelse af pudslaget trådte der ganske overraskende en tydelig skillelinje i murværket frem, som kun kan forklares med en forlængelse af bygningen. Fot. Helge Torm d. 25. februar 2008.
11. b) Datering af forlængelsen
Hvornår har forlængelsen fundet sted? Det er et spørgsmål, som under normale omstændigheder kan afgøres ret præcist via det arkivalske matriale, men som sagt savnes i dette tilfælde det afgørende bevismatriale: brandtaksationerne.
Alene ud fra bygningsmæssige træk er det dog rimeligt at anslå, at udvidelsen har fundet sted ret kort tid efter opførelsen i 1847. Dels er murstenene af samme farve og størrelse, og selvom stikkene over vinduerne i den tilføjede del er svagt buede modsat de ældste vinduers lige stik, så er de nye vinduer i sig selv udformet ganske som de første. Var udvidelsen kommet på et forholdsvis sent tidspunkt, ville man nok have udformet stikkene buede, som det blev mode sidst i 1850´erne. Hertil kommer, at tegltaget, bestående af røde vingetegl, ikke udviste tegn på to faser, således som det kendes fra andre steder, men havde den samme grad af patinering fra gavlende til gavlende.
En kombination af disse betragtninger og den arkivalsk baserede information om en pæn værdistigning i perioden 1852 - 56 leder naturligt tanken hen på det faktum, at gården i 1853 skiftede ejer.
11. c) Ejerskiftet i 1853 og dets konsekvenser
Efter knap 6 års ejerskab opgav Kruuse sit ejerforhold til sin store gård på Halsskov, men ikke alle de andre mindre besiddelser på Halsskov. Årsagen hertil er ikke indlysende, men mulivis havde Kruuse fået nok at gøre med at passe sin nye gård "Sølyst" (jfr. nedenfor).
Den 10. januar 1853 overdrog Kruuse ved en købekontrakt sin ejendom til forpagter Peter Adolph Herbert på Tårnborg og købmand Thomas Nyeland, Algade 14, Korsør, for 40.000 rd., skønt brandforsikringssummen var en del lavere.
I kontraktens 3. post præciseredes, at handelen omfattede ikke blot de på ejendommen opføte bygninger, men også de tre på jorderne opførte huse.
I den 13, og sidste post blev det vedtaget "paa Kjőbernes Begjæring", at navnet "Kruusesminde" ikke måtte "forandres med mindre der forud af Eieren eller Eierne afleveres til Korsør Sølaug 200, skriver 200 Rigsbankdaler til Fordeling efter Laugets Skøn mellem trængende Sømænd heri Byen. Og skal denne Forpligtelse paahvile Eiendommen som en reel Hæftelse næstefter 30.000 Rbd."
Denne kuriøse bestemmelse, der altså ikke blev indført på grundlæggerens begæring, blev bekræftet senere samme måned, ved at de tre berørte personer underskrev den i et særskilt dokument - Jo, det var skam en alvorlig sag!.
Om Herbert blot var mellemmand for sin herre på Tårnborg godsejer Waldemar Tully Oxholm, eller han ønskede at stå på egne ben, kan vel diskuteres, men det står fast, at allerede samme år transporteredes gården til Oxholm, som fik endeligt skøde på den i Januar 1855.
11. d) Dokumentation af opførelsesåret
Afpudsningen af facaden mod nord, hvor hovedindgangen befinder sig, gav også det interresante fund, at der oprindeligt har været en synlig inskription med påtegnelse: "J. Kruuse 1847" (se fig. 6). Den dukkede frem over de to fag vinduer til venstre for hovedindgangen. Hermed har vi et pålideligt udsagn om, at hovedbygningen stod færdig dette år, i det mindste i det ydre. Andre dele af gården blev i hvert fald først færdiggjort ind i det følgende år.
Fig. 6. Udsnit af gårdfacaden til Kruusesminde hovedbygning. Afbankningen af puds har afsløret en oprindelig inskription over det første hovedindgangsparti: "J. Kruuse 1847", hugget ind i en blok, formentlig af sandsten, nu kalket over igen. Fot. Helge Torm d. 25. februar 2008. (billedforvrængningen beklages).
Placeringen af inskriptionen virker lidt umotiveret i dag, men forklaringen må simpelt hen være den, at da huset blev opført i 1847, var dette midterpartiet, og da huset blev forlænget 7 - 9 år senere, blev indgangspartiet flyttet tilsvarrende, idet et væsentligt træk ved empire - stilen er symmetrien! En lettere omrokering af vinduer i den gamle del er en følge af den ændrede facadeplan. Samtidig må inskriptionen være blevet kalket over for først at komme frem i dagens lys igen i 2008.
12. Konklusion
Hvor vel alle hidtil er gået ud fra, at hovedbygningen til Kruusesminde var opført på en gang, viser det sig nu, at der er tale om to faser: den første i 1847, hvor der af Kruuse opføres en bygning på 8 fag vinduer og et dørfag, og den anden, som en tilføjelse til vestenden på et tidspunkt mellem 1853 og 1856, formentlig sidst i denne periode, på 3 fag vinduer. Udvidelsen må søge sin forklaring i ejerskifterne i 1853, og her er det overvejende sandsynligt, at det er den blivende ejer Oxholm, der har ladet hovedbygningen forlænge mod vest.
Således blev på en måde det minde, som Kruuse efterlod sig på dette sted, gjort større af efterfølgerne. Kruuse har utvivlsomt bemærket sig denne forandring så vel som alle de andre og glædet sig over, at hans initiativ trivedes så godt, men han sad nu i sit nyeste byggeri, gården "Sølyst" på Halsskovs sydside ved indløbet til Korsør havn, tættere på det, der i grunden var hans rette element: vandet.
Til slut må det med glæde konstateres at restaureingen af Kruuses hovedbygning har været udført på en særdeles nænsom måde med stor respekt for bygningens oprindelige kvaliteter. De orginale vinduer er således bibeholdt i den ene langside (mod nord), men på grund af råd udskiftet i den modsatte side, dog med tro kopier af de gamle. Også paneler, døre, guvle, stuklofter o.s.v. er der blevet kælet for. det kunne der skrives meget mere om, men det får være. Hvor nemt kunne denne harmoniske bygning ikke være blevet skamferet af bl.a. termovinduer, som hverken er pæne (i ældre bevaringsværdige bygninger), holdbare eller særligt godt isolerende (dette uanset den pågældende bygningsalder)!
Jørgen Kruuse smiler nok fra sin sky ned mod den ny ejer, som har reddet hans gård fra forfald og vandalisme! Og Bjarne Hansen er nok heller ikke den, der vil forgribe sig på navne - deklarationen fra 1853 og give Korsørs endnu eksisterende Sølaug 200 rigsdaler i erstatning!
tilbage til oversigtshistorie
