1top
title1_jagt

I mindst 100 år har jagt haft en meget stor betydning på Kruusesminde. I nyere tid tillige som en væsentlig indtægtskilde. På grund af sin unikke beliggenhed, næsten med vand på 3 sider, var jagten særdeles god. I Dansk Jagtleksikon 1944 under Jagtterræn, skriver Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille:" et Jagtterræn, der af Naturen er ideelt beliggende (med Stranden til Dels som Nabo), og hvor to store Ejendomme Kruusesminde og Tårnborg ( ved Korsør) ved Plantning for Vildtet og Vildtpleje er oparbejdet et af Danmarks vildtrigeste Jagtterræner af de til Terrænet egnede Vildtarter".

Sådan er det ikke mere. I forbindelse med storebæltsbyggeriet blev området ændret markant. Dels blev der afgivet et relativt stort område, ca. 80 ha, hvor der var en rigtig god jagt, og dels har ændret adfærd fra natur, klima, politik og mennesker været medvirkende.

Der er dog stadig god og alsidig jagt på Kruusesminde. Lejsøområdet og de andre småbiotoper på stedet er vigtigte træk- og rastepladsområde for mange af vore andearter. Særligt kommer der mange pibeænder på træk, men også trækjagt på skovduer er en yndet jagtform.

Der er en relativt stor råvildtbestand på omkring 40 dyr. Udsætning af fasaner finder også sted. Jagten har gennem 38 år været dygtigt passet af skytte Torben Olsen. Torben gik på efterløn i 2008. Jagten er udlejet sammen med dejlig jagtlejlighed, som også udlejes til festlige arrangementer for andre end jægere.

jagt1.jpg

tilbage til oversigt

jagt2.jpg

Gør vi så noget for at drive jagt? Ja, det gør vi. Der udsættes fasaner og ænder, hvoraf ca. halvdelen af de udsatte fugle nedlægges under jagterne. Der fodres fra udsætning og hele vinterhalvsåret, ligesom vi bekæmper såkaldt rovvildt, særligt ræve og krager. Ikke kun for fasaner og agerhøns, men ogsså de talrige vadefugle, som yngler på Lejsøområdet og marken syd for herfor generes af de ovennævnte arter. Terrænpleje, det vil sige, plantning, udtynding og beskæring af remisser, levende hegn og anden bevoksning er også en vigtig del af vildtplejen.

Vi har også i en årrække været med i et projekt sammen med Danmarks Miljøundersøgelser om at forbedre især yngle- og leveforhold for agerhøns. Det der indtil nu er gjort er blandt andet at undlade sprøjtning mod insekter langs de lodne (græsbevoksede) markgærder, som er vigtige yngleomrsåder for netop agerhøns. I flere år har vi fræset omkring kløver- og græsfrømarker, dels for at skabe tørre- og balepladser for netop hønsefugle, dels for at holde ukrudtsgræsser fra markgærder væk fra afgrøden. Disse barjordstriber er utroligt vigtige i klægningsperioden, hvor markerne ellers er tætte af en eller anden afgrøde, og hvor en kold dugvsåd morgen er livsfarlig for et kuld nyklæggede agerhønsekyllinger.

For fortsat at kunne udsætte mere end 1 fasan eller agerhøne/ha, er det fra 1. april 2010 nødvendigt at udarbejde og anmelde til Direktoraratet for Fødevareerhverv en såkaldt biotopplan. I en biotopplan stilles krav om væsentlige tiltag for at forbedre yngle og leveforhold for det jagtbare vildt. For eksempel slåede striber i brakmarker, fræsede barjordsstriber, sprøjtefrie randzoner og såning af vildtvenlige frøblandinger som ikke sprøjtes og gødes. Kravet om en biotopplan kommer til at koste en del, især arbejdsmæssigt, på en årstid, hvor der i forvejen er nok at se til.

1bot