I mindst 100 år har jagt haft en meget stor betydning på Kruusesminde. I nyere tid tillige som en væsentlig indtægtskilde. På grund af sin unikke beliggenhed, næsten med vand på 3 sider, var jagten særdeles god. I Dansk Jagtleksikon 1944 under Jagtterræn, skriver Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille:" et Jagtterræn, der af Naturen er ideelt beliggende (med Stranden til Dels som Nabo), og hvor to store Ejendomme Kruusesminde og Tårnborg ( ved Korsør) ved Plantning for Vildtet og Vildtpleje er oparbejdet et af Danmarks vildtrigeste Jagtterræner af de til Terrænet egnede Vildtarter".

Sådan er det ikke mere. I forbindelse med storebæltsbyggeriet blev området ændret markant. Dels blev der afgivet et relativt stort område, ca. 80 ha, hvor der var en rigtig god jagt, og dels har ændret adfærd fra natur, klima, politik og mennesker været medvirkende.

Der er dog stadig god og alsidig jagt på Kruusesminde. Lejsøområdet og de andre småbiotoper på stedet er vigtigte træk- og rastepladsområde for mange af vore andearter. Særligt kommer der mange pibeænder på træk, men også trækjagt på skovduer er en yndet jagtform. Der er en relativt stor råvildtbestand på omkring 40 dyr.

Gør vi så noget for jagt og vildt på Kruusesminde? Ja, det syntes vi. Det hænger i høj grad sammen med, hvad vi foretager os i landbruget, hvad vi dyrker af afgrøder, og hvordan vi passer og behandler dem. For at have en mangfoldig fauna og flora, er forudsætningen, at vi dyrker flere forskellige afgrøder.

Det gør vi ved at dyrke forskellige græsarter til frø, hvidkløver og korn. Græsarterne og kløver overvintrer, og det har enorm betydning for både fugle - og markvildt, især i vinterhalvåret , da det giver føde og dækning. Vores drift er pløjefri.

Det har stor betydning for insektlivet, især de nyttige som edderkopper, guldøje, mariehøns og deres larver. Det betyder, at vi sjældent bekæmper lus i afgrøderne med insekticider. Desuden har vi oplevet en fantastisk opblomstring af agerhøns, som beskrevet nedenfor. Vi har i efteråret 2019 med sikkerhed talt mere end 110 agerhøns på 260 ha.

Jagten er en vigtig økonomisk driftsgren. Derfor udsættes der også vildt, mest fasaner, som passes af en professionel skytte. Han gør et fantastisk godt arbejde for at holde skadevoldende vildt, krager, skader og ræve, på et acceptabelt niveau. Denne vigtige funktion, har også betydning for succesen for de ynglende vadefugle på Lejsøområdet.

Myndigheder ser en stor nytte i dette arbejde og giver os dispensation med forlænget regulering af de nævnte skadevoldere.

Jagtens gudinde, Diana, deltager i det daglige på Kruusesminde.

Kruusesmindes kuperede terræn giver mulighed for høje hurtige fugle.

Gør vi så noget for at drive jagt? Ja, det gør vi. Der udsættes fasaner og ænder, hvoraf ca. halvdelen af de udsatte fugle nedlægges under jagterne. Der fodres fra udsætning og hele vinterhalvsåret, ligesom vi bekæmper såkaldt rovvildt, særligt ræve og krager. Ikke kun for fasaner og agerhøns, men ogsså de talrige vadefugle, som yngler på Lejsøområdet og marken syd for herfor generes af de ovennævnte arter. Terrænpleje, det vil sige, plantning, udtynding og beskæring af remisser, levende hegn og anden bevoksning er også en vigtig del af vildtplejen.

Vi har også i en årrække været med i et projekt sammen med Danmarks Miljøundersøgelser om at forbedre især yngle- og leveforhold for agerhøns. Det der indtil nu er gjort er blandt andet at undlade sprøjtning mod insekter langs de lodne (græsbevoksede) markgærder, som er vigtige yngleomrsåder for netop agerhøns. I flere år har vi fræset omkring kløver- og græsfrømarker, dels for at skabe tørre- og balepladser for netop hønsefugle, dels for at holde ukrudtsgræsser fra markgærder væk fra afgrøden. Disse barjordstriber er utroligt vigtige i klægningsperioden, hvor markerne ellers er tætte af en eller anden afgrøde, og hvor en kold dugvsåd morgen er livsfarlig for et kuld nyklæggede agerhønsekyllinger.

For fortsat at kunne udsætte mere end 1 fasan eller agerhøne/ha, er det fra 1. april 2010 nødvendigt at udarbejde og anmelde til Direktoraratet for Fødevareerhverv en såkaldt biotopplan. I en biotopplan stilles krav om væsentlige tiltag for at forbedre yngle og leveforhold for det jagtbare vildt. For eksempel slåede striber i brakmarker, fræsede barjordsstriber, sprøjtefrie randzoner og såning af vildtvenlige frøblandinger som ikke sprøjtes og gødes. Kravet om en biotopplan kommer til at koste en del, især arbejdsmæssigt, på en årstid, hvor der i forvejen er nok at se til.

Efter mere en 46 års arbejde som skytte på Kruusesminde, døde Torben pludselig 30. december 2016. Vi har været så heldige at få skytte Steen Hendriksen til at fortsætte, det for naturen og jagten her, så særdeles vigtige arbejde. Steen er også uddannet skytte bl. a. på Gyldensteen, Clausholm, Fænø og afsluttende ophold på Kalø Jægerskole. På billedet ses Steen og hans søde hustru Lotte.